Personligt forløb · Roskilde
Munay Ki
Lev din bevidsthed
Når du har fundet mere hjem i dig selv, kan næste skridt være at lade den kontakt folde sig ud i livet.
Hvor Deva inviterer dig hjem, handler Munay Ki for mig om at leve mere bevidst fra det sted. Forløbet bygger på indvielser fra den andinske shamanistiske tradition og følger hos mig efter Deva.
Vi fordyber os i indvielsernes arketypiske visdom, din intuitive sansning og balancen mellem det maskuline og det feminine. Du får et rum til at udforske, hvad energibevidsthed, selvhealing og beskyttelse betyder i din egen spirituelle praksis.
Sådan arbejder jeg
Jeg ønsker, at indvielserne bliver til levet erfaring. Derfor giver vi plads til dine spørgsmål og til at mærke, hvordan du kan stå i din egen energi, bevare kontakten i en urolig verden og lade dit lys få mere plads.
- Indvielser og arketypisk visdom fra den andinske tradition
- Energibevidsthed, intuitiv sansning og indre balance
- Integration af din spirituelle praksis i hverdagen
Har du gennemført Deva, kan vi tale om, hvad der kalder på dig nu. Vi aftaler rammerne for dit Munay Ki-forløb personligt.
Pris og tidspunkt aftales personligt. Din forespørgsel er uforpligtende. Du kan også skrive til msu@heart-wise.dk eller ringe på 26 33 55 33.